Kvinder kan også få man flu.
MYTE – Man flu angriber kun mænd.
Det menes at have noget at gøre med, at en mutation i virusset er XY kromosomofil. Det er ekstremt teknisk og videnskabligt, men faktum er, at kvinder, der har kromosompar XX er immune overfor mandeinfluenza.
Man flu er bare en almindelig forkølelse, som mænd overdriver helt vildt.
MYTE – Man flu er en seriøs og livstruende sygdom som slet ikke kan sammenlignes med den almindelige forkølelse.
Så snart der offentliggøres yderlige forskning på området vil sygdommen med sikkerhed være at finde på Sundhedsstyrelsens oversigt over dødelige virusinfektioner af kategori 3.
Smerten og lidelserne i forbindelse med man flu kan sammenlignes med en fødsel.
SANDT – Dog skal man huske på, at hvor en typisk fødsel er overstået på et par timer, så varer mandeinfluenza nemt i flere uger.
Den bedste kur imod man flu er at træne det væk.
MYTE – Der findes ingen kur imod mandeinfluenza.
Det eneste og bedste du kan gøre er, at isolere dig fuldstændig på sofaen (se Tips & Tricks til manden) og lade din kone/kæreste tage vare på dig (se Tips & Tricks til kvinden), og så ellers håbe på, at skæbnen er med dig.
Mænd, og kun mænd, er i stand til at stille diagnosen mandeinfluenza.
SANDT – Det er ikke nødvendigt at konsultere en læge eller lægefaglig person.
Forskning var vist, at mænd med ufravigelig sikkerhed er i stand til – i god tid – at diagnosticere dem selv.
Det er endnu ikke forstået tilbundsgående hvordan dette kan være, så her afventer vi yderligere forskningsresultater.
Børn kan også får mandeindfluenza.
DELVIST SANDT – Medicinske studier har vist at babyer og mindre børn tilsyneladende kun rammes af den normale influenza. Der er derfor ingen grund til at frygte for de kære små, hvis de skulle få influenza symptomer.
Omkring teenagealderen sker der hos drenge nogle celleforandringer der gør, at de gradvist bliver mere og mere modtagelige for mandeinfluenza. Disse celleforandringer er permanente og gør, at drenge fra omkring 18-20 års alderen desværre er fuldt ud modtagelige for mandeinfluenza.
Piger/kvinder er som bekendt immune hele livet.